Privat klarsynsaften

Ligesom jeg afholder offentlige klarsynsaftener, er det ligeledes muligt at booke mig til en privat klarsynsdemonstration
Denne aften eller dag kan foregå i dine lokaler, enten lejede eller i dit private hjem.

Ved din private klarsynsdemonstration bliver der lagt vægt på, hvad du og dine gæster ønsker!

Er det blot clairvoyante beskeder?
Eller ønsker I afdøde-kontakt?
Eller et mix?
Eller måske I også ønsker viden om fx. den åndelige verden, intuition eller noget helt tredje, via foredrag?

Jeg bliver ofte booket til:

  • Hyggeaftener for familier og venner
  • Fødselsdage og andre højtider
  • Foreninger og spirituelle grupper

Jeg starter med at gå ind i et henvist rum, hvor jeg kan sidde i et par minutter og “linke ind” og få ro på, inden jeg går på. Dette rum er et (lille) krav, eftersom jeg har brug for et sted at kunne slappe af inden, samt ved behov i eventuel pause i løbet af arrangementet.

Under aftenen sidder I alle samlet i et rum/lokale (det kan fx være i en halvcirkel ifm sofaarrangementet i stuen eller lign.), hvor flere af så vil modtage budskaber fra åndeverdenen, såfremt det er formålet med arrangementet. Det er vigtigt for mig at understrege, at ikke alle er garanteret budskab.
Jeg fortæller om mig selv og dette arrangements muligheder til dig og dit publikum, og begynder så at give clairvoyante beskeder og/eller tager afdøde igennem og lader dem give beskeder videre direkte til dig og dine gæster og fortsætter til en eventuel pause eller endt arrangement.

Ønsker du at få en fantastisk oplevelse med masser af humor, rørende øjeblikke, skarpe budskaber og åndelig kontakt?

Send en mail til medium@sebbastianlorantius.dk, så kan vi komme dit ønske nærmere eller tage en snak over telefon.

Ønsker du at deltage i en offentlig klarsynsaften? Så kig i KALENDER for at se, hvor jeg næste gang laver klarsynsaften!

Retningslinjer for deltagelse:

  • Børn under 13 kan ikke deltage grundet mange børns sensitivitet og åbenhed overfor åndelige fænomener, og dog uden at de er store nok til at forstå denne verden. DOG UNDTAGELSER! Hvis du ønsker at deltage med et barn der er under 13, så forhør dig på forhånd
  • Små børn/babyer frabedes, da deres sanseevner er stærkt sensitive, og da det kan virke forstyrrende på mediets arbejde med den åndelige verden.
  • iPad, kameraer og mobiler kan skabe forstyrrelser og bedes derfor slukkes under aftenen.
  • ​Ved arrangementer med mig, er der nultolerance ved alkoholindtagelse eller deltagelse i påvirket tilstand.
    ​Dog gælder dette ikke for hypnoseshow, så længe alkoholpåvirkning sker med måde.

Praktisk

En klarsynsdemonstration kan tilbydes i hele landet.

Ved booking af en privat klarsynsdemonstration starter vi med at aftale dato, klokkeslæt, arrangementets indhold, varighed, deltagerantal og pris.
På det aftalte tidspunkt møder jeg op på den aftalte adresse.
På forhånd er det så blevet aftalt hvilket slags clairvoyant og/eller medialt arbejde, der skal udføres denne dag.

OBS! VED ET PRIVAT ARRANGEMENT SIDDER DINE GÆSTER SAMLET SOM VED EN OFFENTLIG KLARSYNSDEMONSTRATION. MINDST 8 OG OP TIL 25 DELTAGERE.
VED FLERE EN 25 DELTAGERE BETRAGTES ARRANGEMENTET SOM OFFENTLIG, OG GÅR DERFOR IND UNDER FORENINGS-PRIS.

Priser

Priser fra 3.000 kr., alt efter arrangementets indhold og deltagerantal + kørsel.
Send mail for nærmere info, hvor du fortæller om dine ønsker.
Men de vejledende priser er:

PRIVAT ARRANGEMENT – 1 TIME OG 45 MINUTTER I ALT:
Ved 8-10 personer = 375 kr. pr. person + kørsel.
Ved 11-14 personer = 350 kr. pr. person + kørsel.
Ved 15-19 personer = 325 kr. pr. person + kørsel.
Ved 20-25 personer = 295 kr. pr. person + kørsel.
Ved 25 eller flere personer / foreninger / virksomhed og lign. = Kontakt for pris!
(15 minutter intro, 1 time og 20 minutters budskaber, 10 minutters afrunding)

PRIVAT ARRANGEMENT – 2 TIMER OG 15 MINUTTER I ALT:
Ved 8-10 personer = 425 kr. pr person + kørsel.
Ved 11-14 personer = 400 kr. pr. person + kørsel.
Ved 15-19 personer = 375 kr. pr. person + kørsel.
Ved 20-25 personer = 320 kr. pr. person + kørsel.
Ved 25 eller flere personer / foreninger / virksomhed og lign. = Kontakt for pris!
(15 minutters intro, 1 time og 45 minutters budskaber, 15 minutters afrunding, evt. med en kort pause undervejs, hvis ønsket)

TILLÆG
Arrangement på Fyn & i Jylland = 2.000 kr.
(Arrangements-tillæg på Fyn og i Jylland kommer af udgifter forbundet med bro/færge/fly samt evt overnatning)
Weekend (fredag fra kl. 17 – søndag kl. 20) = 2.500 kr.
(Weekendtillæg pålægges, hvis I ønsker mig ud i dette ovenstående tidsrum, og altså udenfor hverdage, da jeg helliger mine weekender, hvor jeg ellers ikke er på messe eller underviser, og derfor som udgangspunkt gerne vil holde private arrangementer på hverdage)

Booking & praktisk info

Send en mail og vi skriver videre om dit behov og dine ønsker: medium@sebbastianlorantius.dk
Oplys gerne om følgende:

  • Konkret adresse for arrangementets afholdelse
  • Ønsket varighed
  • Præcist deltagerantal
  • Ønsker for hvad arrangementet skal indeholde (fx beskeder fra afdøde, clairvoyante budskaber, foredrag eller mix af det forskellige)
  • Evt. ønskede datoer, det kunne foregå på (Vær obs på ventetid)

Kørsel betales efter Statens regler for kørselstakst, som i 2023 ligger på 3,73 kr. pr. kilometer fra mit hjem og til det sted, arrangementet foregår.
Såfremt arrangementet foregår i Jylland eller på øer, kan det være at jeg i forvejen er i fx Jylland, og der derved kan ske en væsentlig besparelse i kørselstakst, hvis arrangementet ligger i forbindelse med en af mine ture til Jylland.

Der betales ved booking via tilsendt faktura, så snart aftalen er på plads med konkret deltagerantal, adresse, tidspunkt mm.
OBS! Det fulde deltagerantal skal angives senest 14 dage før arrangementet.

Ved booking betales der et depositum, som er 15 % af den aftalte pris, som reservation for den aftalte dato.
Afbooker man datoen før 30 hverdage for arrangementets afholdelse, beholdes depositum. Ellers modregnes de i den endelige faktura for den aftalte pris.

AFLYSNINGS POLITIK
Ved evt. aflysning senere end 14 hverdage før arrangementets afholdelse, afregnes der et gebyr på 75 % af aftalte pris grundet tids-reservation.
Ved aflysning senere end 30 hverdage før arrangementets arrangementet, afregnes der et administrationsgebyr på 50 % af aftalte pris.
Aflysning skal ske via mail til medium@sebbastianlorantius.dk

OBS! Du kan også booke tid til en personlig, individuel sitting med afdødekontakt
eller booke mig til din egen private klarsynsdemonstration

Synergi Bornholm fortæller om deres arrangement, en klarsynsaften i Rønne, med mig som medie:

“Ca 110 mennesker var mødt frem denne onsdag aften, hvor Sebbastian Lorantius i samarbejde med den åndelige verden formidlede beskeder, tegn og hilsner fra den åndelige verden. Der var fra start delt bundter med silkebånd ud til tre personer i salen, som Sebbastian efterfølgende brugte til at stille clairvoyant ind på forskellige emner i personernes liv. Han leverede nogle ret præcise detaljer om personernes liv, og de fik hver nogle budskaber med hjem. Arrangementet varede ca 2 timer uden pause, og ca ti personer fik kontakt med afdøde. Sebbastian leverede personlige og konkrete beviser på kontakten i form af navne og kælenavne, dødsårsager, sygdomme, relationer og andre detaljer, som gjorde at personer i salen, kunne kende netop deres afdøde. I situationer hvor flere genkendte beskrivelserne, måtte Sebbastian gå i dybden med den afdødes personlighedstræk og andre karakteristika for at undgå tvivl. Sebbastian forklarede, at det ofte er sådan at ’lige tiltrækker lige’, så hvis han først har en afdød igennem, så er der andre afdøde med samme personlighedstræk, der stiller sig i kø. Det stiller derfor store krav til et medie at holde koncentrationen og kontakten og få formidlet det, der bliver vist og sagt uden at tolke for meget. Til de få der ikke umiddelbart kunne genkende beskrivelsen, sagde Sebbastian at de skulle gå hjem og undersøge det de fik af vide, da han ofte havde oplevet, at folk var vendt tilbage på mail efter et stykke tid, og så gav beskederne pludselig mening. Sebbastian formåede at fange publikum med sin selvironiske, humoristiske, omsorgsfulde måde at formidle sine budskaber på og gav plads til både grin og gråd. Det var tydeligt, at der var flere der blev meget berørte. Efterfølgende var der tid til spørgsmål og køb og signering af Sebbastians bog ’Den spirituelle verden’. Synergi Bornholm takker for flot fremmøde og interesse for arrangementet og Sebbastian gav udtryk for at han gerne ville komme igen til næste år.”

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vær den første til at få nyheder, særlige fordele og gode tips

15585